Kammeratskab
Hvad er et sendemandsmøde?
Danmark Marineforening afholder hvert år i bededagsferien et sendemandsmøde i bededagsferien. Sendemandsmødet er Danmarks Marineforenings generalforsamling. Navnet sendemandsmøde er udledt af, at hver af de 78 marineforeningsafdelinger i Danmark kan sende et antal personer (sendemænd) med stemmeret til sendemandsmødet.
Antallet af sendemænd en afdeling kan sende afsted afhænger af foreningens medlemsantal. Ringkøbing – Hvide Sande Marineforening kan sende 7 mand afsted (År 2022).
Men alle medlemmer af Danmarks Marineforening har ret til at møde op på selve sendemandsmødet.
Sendemandsmødet bliver afholdt over hele landet, hvis en lokalafdeling har lyst og mod på at arrangere et sendemandsmøde, melder afdelingen det ind under sendemandsmødet.
I 2023 er Ærøskøbing vært, 2024 er det Assens, og Frederikshavn har budt ind på 2025.
De 8 lokalafdelinger i distrikt Nordvestjylland arrangerede i 2022 sendemandsmødet, som blev afholdt i Løgstør. Det var første gang et distrikt afholdt et sendemandsmøde, men det bliver nok ikke sidste gang.
Der sker mange andre ting i forbindelse med sendemandsmødet:
– Den lokale marineforening plejer at holde åbent fra ca. fredag middag til de sidste sendemænd er rejst hjem søndag.
– Lørdag aften er der en uformel kammeratskabsaften med ledsager.
– Søndag morgen mødes sendemændene, og der bliver gået en kort tur gennem værtsbyen med Søværnets Tambourkorps i spidsen efterfulgt af afdelingernes flag.
– Turen afsluttes ved stedet, hvor sendemandsmødet afholdes.
Mødet plejer at vare ca. 3 timer inkl. en spisepause.
Medens der er sendemandsmøde, er der en ledsager tur, hvor damerne hygger sig med, hvad lokalafdelingen har stillet på benene.
Lørdag aften er der gallamiddag med ledsager med afsluttende bal på dækket.
Søndag drager de tilrejsende sendemænd hjem.
Lokalafdelingen giver et tilskud til sendemændene, ellers betaler man selv for arrangementerne.
Når året program er udsendt, vil det kunne ses i menuen aktiviteter.